Udtrykket “Kun For Forrykte” stammer fra Herman Hesses roman “Steppeulven”, som bl.a. inspirerede Eik Skaløe til en af sine sange og en generation af unge hippier over hele verden, hvor hovedpersonen må frigøre sig fra sin småborgerlige moral for at opnå åndelig frelse og renselse.
Kun For Forrykte Festival er i modsætning til ordenes umiddelbare betydning – FOR ALLE som gerne vil tage del i en 2 dages festival i fælleskabets tegn, med bevidsthedsudvidende rock og folkmusik, lokal mad og gastronomi, mikrobryg, inspirerende talks og hvor vi dyrker de gamle idealer fra hippie-tiden om fred, kærlighed og medmenneskelighed.
Kun For Forrykte Festival – hylder de postive budskaber fra hippiebevægelsen: fri kærlighed og lighed mellem kønnene,antimaterialisme, ikke voldelig adfærd, åndelighed og kulturel mangfoldighed og tolerance.
Kun For Forrykte Festival 2023 afholdes i det smukke park-anlæg i den lille by Stubbekøbing på Nordfalster, og er i gå-afstand til både badestrand og en hyggelig bymidte. Fra Stubbekøbing er der også færgeforbindelse til Bogø.