Pressemeddelelse

Kun For Forrykte Festival 2027 er klar med programmet! –nu åbner salget af dagsbilletter! 😊

Kun For Forrykte Festival 2027 er klar med programmet – nu åbner salget af dagsbilletter! 😊

Kun For Forrykte Festival er klar med programmet for 2027, og nu åbner salget af dagsbilletter. For ottende gang samler festivalen musikelskere i Stubbekøbing på Falster til en weekend med store musikalske oplevelser, skæve indslag, stærke sangskrivere og masser af plads til det uventede.
Festivalen har allerede offentliggjort en række navne til næste års program, heriblandt BELLI, Alberte Winding, HYLDEST t. HYLDEMOR, Uffe Lorenzen & Trine Trash, Mathilde Falch, The Tremolo Beer Gut, Hurdy Gurdy, One Eyed Mule, Slagger Lund og Polyfeen.

Nu føjes endnu flere navne til plakaten, der spænder vidt – fra bluesrock og klassisk beatmusik til eksperimenterende toner, hippiemusik og store danske sangskrivertraditioner.
Blandt de nye tilføjelser finder man Strube og Ingemann, der tager publikum med gennem hits fra deres lange karrierer. Thorbjørn Risager sikrer bluesrock i verdensklasse, mens Dissing & Las med Povls Sange inviterer publikum helt tæt på Povl Dissings store numre.

Publikumsfavoritterne Hammond Orgasm vender tilbage med deres velkendte Hammond-hits og eksperimenterende musikalske univers, og fra Sverige kommer Nepal Death med vild psykedelisk hippiemusik. Festivalen byder også på lokale toner fra Møn med Den Sorte Blomst.

Tue West og Freddy and the Phantoms repræsenterer stærke sangskrivertraditioner, mens de stilbevidste The Beatophonics, anført af Søren Koch (The Zombies), leverer deres kærlighed til den klassiske beatmusik.

Pink Floyd-fans kan glæde sig til trioen Shrink Freud, der fortolker det legendariske bands musik. Og for de litteratur- og kulturinteresserede byder programmet på en talk med Peter Øvig Knudsen om hans anmelderroste bogserie om hippietiden.

Magien og fællesskabet skal leve videre

Kun For Forrykte Festival er en festival med sin helt egen ånd, hvor musik, frihed og fællesskab går hånd i hånd, og blev grundlagt i 50 året for Woodstock i 2019. Ambitionen er at videreføre og udvikle den særlige atmosfære, der kendetegner den oprindelige festivaltanke.
»Magien og den helt særlige atmosfære var i højsædet på Kun For Forrykte Festival 2026, og det er netop den følelse, vi vil fortsætte med at udvikle og forfine i 2027. Vi lever for at skabe de helt unikke øjeblikke, hvor mennesker mødes, musikken rammer, og fællesskabet opstår. Vores status som en hippie-oase i det danske festivallandskab tager vi meget seriøst, og vi vil hver eneste gang gøre os umage for at bevare og styrke den særlige ånd, som gør festivalen til noget helt unikt.«

Og mon ikke der også i 2027 opstår spontane overraskelser? Det ville næsten ikke være Kun For Forrykte Festival, hvis der ikke gjorde.

Med det samlede program på plads er der nu åbnet for dagsbilletter, så publikum kan vælge netop den festivaldag, der passer dem bedst – eller opleve det hele – og der er allerede solgt 1300 partoutbilletter!

Ottende år med musik og kulturliv i Stubbekøbing
I 2027 afholdes Kun For Forrykte Festival for ottende gang. Arrangørerne er stolte af at bidrage til kulturlivet i Stubbekøbing, en fantastisk lille by på Falster, der i stigende grad markerer sig som et spændende sted for kultur, kunst og musikoplevelser.

Program 2027

🌼

Fredag:

✌️

Hyldest Til Hyldemor
Dissing & Las – “Povls Sange”
Uffe Lorenzen & Trine Trash
Thorbjørn Risager & The Black Tornado
Hurdy Gurdy
Tue West
Den Sorte Blomst
Hammond Orgasm
Slagger Lund
Tremolo Beer Gut
Peter Øvig Knudsen
——————————–

☮️

Lørdag:

BELLI
Alberte Winding
Strube/Ingemann m. Jan Lysdahl og Mærkelige Michael
Mathilde Falch
One Eyed Mule
Polyfeen
The Beatophonics
Freddy And The Phantoms
Nepal Death
Shrink Freud
————————————
Dagsbilletterne er nu sat til salg !!!

🌼

Vi ses til Kun For Forrykte Festival 2027 i Stubbekøbing!